Bæredygtighed
Når vi taler om bæredygtighed, taler vi ofte om klima og miljø. To ord, der typisk bliver brugt som synonymer, men faktisk beskriver de to forskellige vinkler i bæredygtighedsperspektivet.
- Klima beskriver vejreret: temperatur, blæst, luftfugtighed med mere.
- Miljø beskriver naturen; eksempelvis skovene, verdenshavene og alle dyrene, som lever der. Miljø omfatter også grundvandet, jorden og luften, vi indånder.
Selvom klima og miljø er to forskellige områder, er de dog nært forbundet. Stigende temperaturer kan eksempelvis have alvorlige konsekvenser for dyr og planter på land og til vands.
Her på siden kan du få gode idéer og viden om, hvordan hensyn til klima og miljø kan tænkes ind i arbejdet med ældre, mad og måltider.
Bæredygtige madvaner
Der er ingen tvivl om, at vi skal passe på kloden – og i øjeblikket går det den gale vej. Men du kan gøre en forskel. Nogle råvarer påvirker nemlig klimaet og miljøet mere end andre, så det kan godt betale sig at vælge med omhu, når du handler. Du kan eksempelvis vælge svinekød eller kylling frem for oksekød, ligesom du kan skrue op for de grønne proteiner som bælgfrugter og nødder.
Mærker på mad
Der findes mange forskellige mærker på mad, der hjælper dig til at træffe et valg i en travl hverdag. Her på siden gennemgår vi kort de mærker, som vi synes, det giver mening at kende, hvis du ønsker at spise bæredygtigt.
Dyrenes Beskyttelse står bag dette mærke. Kød, æg og mejeriprodukter, der bærer dette mærke, har i hele produktionskæden levet op til forskellige krav, der er med til at sikre en vis dyrevelfærd for dyrene.
ASC er mærket, du finder på fisk fra fiskeopdræt, hvor der er taget forskellige bæredygtige- og miljøhensyn samt social ansvarlighed.
Faitrademærket findes på varer såsom chokolade, kaffe, blomster og tekstiler. Mærket er på varer, hvor der i produktionen er sikret bæredygtige handelsvilkår. Mærket er på den måde med til at sikre bedre priser og arbejdsvilkår for nogle af verdens fattigste bønder.
MSC-mærket finder du på vildtfangede fisk, hvor der er taget hensyn til fiskebestande og økosystemerne i havene.
Naturskånsom er et forholdsvist nyt dansk mærke, der ligesom MSC findes på vildtfangede fisk, men som også stiller krav til, at selve fangstmetoden er skånsom for både fisk og natur.
I Danmark har vi det røde økologimærke, der findes på økologiske varer. Det viser vej til varer, hvor der er taget hensyn til dyr, mennesker og natur i produktionen. Fx er kun ganske få naturlige sprøjtemidler tilladt, dyrene skal have adgang til det fri og har generelt bedre forhold under deres opdræt.
Der findes også et europæisk økologimærke – et grønt blad bestående af stjerner, som står for det helt samme. Økologireglerne i EU er nemlig de samme i alle lande. Der findes også et økologisk spisemærke, som du kan læse mere om på næste faneblad.
Det økologiske spisemærke er et statskontrolleret mærke for økologi. Mærket er udtryk for hvor stor en andel af køkkenets indkøbte fødevarer, der er økologiske. Det er altså modsat de andre mærker ikke et, du møder i supermarkedet, men et der findes på spisesteder.
Mærket findes i 3 niveauer: Guld, sølv og bronze, som tildeles efter, hvor stor en procentdel af et køkkens indkøbte fødevarer, der er økologiske.
- Bronze: 30 – 60 %
- Sølv: 60 – 90 %
- Guld: 90 – 100%
Sådan gives det økologiske spisemærke
Det økologiske spisemærke er statskontrolleret. Det betyder, at det er fødevarestyrelsen, der tildeler mærket på baggrund af en årlig kontrol af køkkenernes økologiprocent, økologiopgørelser og fakturaer.
Som køkken skal I altså løbende lave opgørelser over alle indkøb, der dækker en periode på maksimalt tre måneder. I disse opgørelser angiver I beløb eller mængde for alle indkøbte fødevarer samt beløb eller mængde for indkøbte økologiske fødevarer.
Vil I have det økologiske spisemærke?
I kan også få et spisemærke på jeres afdeling/plejecenter.
Læs mere på det økologiske spisemærkes hjemmeside, hvor I også kan udregne jeres nuværende økologiprocent.
Minimer madspild
Madspild er et stort problem i verden. Ca. 1/3 del af alt mad ender i skraldespanden i stedet for at blive spist. Det er ikke kun spild af penge – det er også spild af Jordens ressourcer og giver CO2 udledning til ingen verdens nytte.
Derfor er reduktion af madspild både bæredygtigt og budgetvenligt.
Her på siden er der en masse gode råd til, hvordan I kan minimere madspild.
Der er flere gode råd, som du kan bruge for at spare penge og minimere madspild:
- Udpeg to eller tre personer, der er ansvarlige for at bestille varer hjem. Det gør det lettere at holde overblikket over, hvad der mangler, hvad der er på lageret i forvejen og hvor meget I plejer at bruge. På den måde undgår I at købe mere, end I har behov for.
- Tjek skabe, skuffer, fryser og køleskab, inden du handler. Så undgår du at købe varer, som du allerede har nok af på lager.
- Pas på med tilbud. De kan være fristende, især hvis du kan spare mange penge. Men husk fornuften og spørg altid dig selv: Får I det brugt?
Har I godt styr på lageret, undgår I, at der står mad, som bliver for gammelt. Et simpelt redskab er den såkaldte FIFO metode (Først Ind Først Ud/First In First Out).
FIFO-metoden er kort og godt: Det der er sat først ind på hylden, skal først bruges i madlavningen.
Nye varer sættes altid ind bagerst på hylden, og de ting, der står på hylden i forvejen, skubbes frem. På den måde bruger du altid det, der har stået længst tid på hylden.
Bruger du ikke FIFO-metoden, kan det let ende med en masse varer inderst i skabet, der bliver for gamle og derfor må kasseres.
På emballagen til fødevarer kan du finde oplysninger om holdbarheden og korrekt opbevaring.
Sørg for at følge anvisningerne for opbevaring både før og efter åbning, så maden kan holde sig. Hvis fødevaren har været opbevaret forkert, skal den smides ud.
Er datoen for holdbarhed overskredet? Husk at der er forskel på “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”.
Bedst før
Fødevaren kan mindst holde sig til denne dato, men kan typisk spises, selvom datoen er overskredet. Du skal bruge dine sanser til at vurderer, om maden stadig er god. Kig, lugt, rør og smag. Er du i tvivl, må du kasserer maden.
Sidste anvendelsesdato
Hvis datoen er overskredet skal maden altid smides ud, da det kan være sundhedsskadeligt at spise den.
Madspild opstår også, hvis der øses for meget mad op, som ikke bliver spist.
Har maden været på spisebordet, skal den kasseres – Lige meget om det har været på tallerkner, i skåle eller på fade.
Det er derfor en god rutine at tænke over, hvor meget mad der serveres på tallerken eller anrettes i skåle.
- Spørg evt. ind til, hvor mange stykker mad borgerne vil have til frokost eller hvor mange kartofler, de kan spise til aften osv.
- Sæt gerne skåle med mad på bordet, men overfyld dem ikke. Brug hellere mindre fade og skåle som løbende fyldes op med flere kartofler og mere sovs fra gryderne på komfuret eller bakkerne fra ovnen.
Afrydning – gode råd
Så længe maden ikke har været serveret for beboerne, må du gemme den. Det gælder både mad, som står på tallerkener, i skåle eller bakker.
Gode råd:
- Når du pakker maden væk, så sørg for at bruge egnet emballage, så f.eks. kagen eller pålægget i køleskabet ikke bliver tør.
- Skriv tydelige sedler på rester af mad med indhold og dato, så dine kollegaer kan se, hvad det er, og hvor længe det kan holde sig.
- Vær opmærksom på fødevarehygiejnereglerne for nedkøling. Se firetimers reglen her.
- Tjek temperaturen i køleskabe og frysere, så maden opbevares ved de korrekte temperaturer.
Tal med hinanden, dagholdet og aftenholdet imellem: Hvordan kan I lave systemer, der gør det nemt at få brugt resterne på lige præcis jeres afdeling? Hvordan I gemmer resterne, har betydning for, hvordan I kan anvende dem igen.
Som udgangspunkt kan alle rester gemmes, men de skal ikke gemmes uden grund. Lav en plan for, hvad madresten skal bruges til, og opbevar den hensigtsmæssigt alt efter, hvordan den skal anvendes.
Sådan gemmer du rester i køleskabet
- Pak resterne væk i original emballage, i en plastikbøtte med låg eller i en frysepose, der kan lukkes.
- Sæt et klistermærke på eller skriv på posen, så der tydeligt står indhold og dato.
- Skriv en seddel eller fx en gul post-it på køleskabsdøren: “Der er tre skiver forloren hare fra i aftes. Ulla og Erik kunne særlig godt lide det – så de vil sikkert gerne have det til frokost.” Eller: “Der er skinke fra onsdag aften. Lav fx en skinkesalat med mayonnaise, cremefraiche, lidt sennep, hakket løg og syltet agurk”.
Er der tid og overskud til det, så lav et fad klar, som dagholdet kan sætte direkte i ovnen, eller skær resterne af kødet i tern, fx skinken, så den er lige til at komme i en frokostsalat for dagholdet.
Sådan gemmer du rester i fryseren
Sæt tydelige sedler på alt, hvad der er i fryseren med indhold, dato og årstal. Undgå at overfyld fryseren, og husk løbende at få brugt de madvarer, som fryses ned.
Grønsager fryser bedst, hvis de er tilberedt, dvs. kogt eller stegt. Grøn salat kan ikke fryses. Hvis du fx har en rest friske champignoner eller gulerødder, så får du det bedste resultat, hvis du tilbereder dem, inden du fryser dem.
Når grønsagerne tør op igen, har de mistet deres sprødhed. Det er derfor bedst at bruge dem i sovs eller supper. De har stadig masser af smag!
Varmt kan blive til koldt
Rester fra det varme måltid kan ofte anvendes til frokosten dagen efter i fx en pålægssalat eller til et mellemmåltid.
Resterne kan bruges som de er eller laves om til nye retter. Det giver en god variation på frokostbordet, hvis der ind imellem er en lille rest – måske som en lun ret. Mange laver fx biksemad, hvis der er steg og kartofler tilovers. Og der er mange andre muligheder. Se alle vores reste-opskrifter.
Selv en lille rest kan strække langt
På plejecentrene er det som regel aftenvagterne, der har ansvar for det varme måltid. Det vil derfor være aftenvagternes opgave at få resterne pakket væk på en ordentlig måde og at få videregivet besked om resterne til dagvagterne, som så kan anvende dem til frokost.
Hvis I har en hel ret tilovers, kan den fryses og serveres som den er en anden dag.
Mange rester kan holde sig mere end en dag i køleskabet – eller de kan fryses.
Sådan skal du optø:
- Tag de frosne rester ud af fryseren en dag før, de skal bruges.
- Tø resterne op i køleskabet, gerne på nederste hylde.
- Husk at lægge kødet i en skål, så der ikke løber vand ud på de andre madvarer i køleskabet.
Ligesom I kan hjælpe hinanden, når I gemmer rester fra dag til dag i køleskabet, så kan I også hjælpe hinanden, når I fryser rester. Kød og kartofler kan skæres i tern, inden det fryses og gemmes som en specifik rest til biksemad. Så kan den tages direkte fra fryseren og anvendes med det samme.
Madplan giver overblik
Når du anvender rester, kan det være, at beboerne synes, de får det samme mad flere gange i træk. Ved at lave en plan kan du fordele resterne over flere dage og måske undgå, at beboerne ”genkender” maden. Du kan også prøve at anvende resten på en nye måde, så du laver en ny ret.
De fleste madvarer kan sagtens holde sig to-tre dage i køleskabet. Sørg dog for at få dem brugt næste dag eller dagen efter, så du ikke pludselig mister overblikket over, hvad der er i køleskabet.
Hvis jeres afdeling laver en madplan, vil det give jer et godt overblik.
Madplanen fungerer bedst, hvis den hænger på en opslagstavle, hvor alle kan se den. Inddrag også gerne beboerne, hvis de har lyst.
Plan over rester
Her er et eksempel på, hvordan I kan holde overblik over rester, og hvad de kan bruges til:
Frugt og grønt i sæson
Det er altid en god ide at spise efter, hvad der er i sæson. Vælg også gerne efter, hvad der kan dyrkes lokalt. Lokale sæsonvarer er ikke kun billigere, de smager også bedre og er et bedre klimavalg, så længe de ikke er dyrket i drivhus.
